Coaching i praksis

Dette forløb er en introduktion til coaching som faglig metode, tilpasset den virkelighed, behandlere i KABS står i – med faglig ambition om at styrke deres evne til at skabe tydelig, nærværende og afgrænsende samtaler med borgere i rusmiddelbehandling.

Med udgangspunkt i en evidensnær, relationel coachingpraksis får deltagerne mulighed for at træne coachingens grundprincipper og samtale metodik – herunder de 6 trin, der strukturerer processen og skaber fremdrift og mening for både borger og behandler.

Kursusdage
6 undervisningsdage og et obligatorisk metodesupervisionsforløb á 6 x 3 timer.

  • Tirsdag den 11.11.2025 og onsdag den 12.11.2025, kl. 09.00-16.00
  • Tirsdag den 02.12.2025 og onsdag den 03.12.2025, kl. 09.00-16.00
  • Tirsdag den 16.12.2025 og onsdag den 17.12.2025, kl. 09.00-16.00 
Supervision - Der afholdes 6 supervisionssessioner à 3 timer på følgende onsdage, kl. 9.00 til 12.00:
  • 21. januar, 4. februar, 25. februar, 11. marts, 25. marts og 15. april 2026.
 
Du modtager elektronisk mødeindkaldelse fra KABS VIDEN.

Underviser
Mie Kaae er Mastercoach, familieterapeut og tidligere partner i Danmarks ældste og største coachingvirksomhed. 

Målgrupper
Kurset er målrettet behandlere i KABS – både nye og erfarne – der ønsker at kvalificere deres samtalefaglighed og styrke deres evne til at skabe kontakt, afgrænsning og samarbejde i mødet med borgere i rusmiddelbehandling.

Formål

  • At træne fagpersonens evne til at føre coachende, afklarende samtaler med borgere
  • At introducere coaching som metode til selvstændiggørelse, motivation og ansvarstagen hos borgeren
  • At styrke den professionelles evne til at afgrænse sig og skabe kontaktfulde relationer
  • At understøtte refleksion og faglig forståelse i behandlerrollen
  • At øge reflektionsevnen og selvindsigten hos både behandler og borger
  • At skabe kontakt og tydeligere grænser i relationen
  • At udvikle relationskompetencer og kontaktfuldhed kommunikation i en kompleks praksis

Kursets indhold
Kurset kombinerer teori og praksis, og deltagerne arbejder med egne cases og samtaler.

Undervisningen veksler mellem korte indlæg, øvelser, dialog og metodesupervision.

Læringsmål 
Efter endt kursusforløb forventes deltageren at kunne:

  • Forstå coaching som metode og at kunne anvende de 6 trin i praksis
  • Være i stand til at strukturer en coachende samtale med borgeren
  • Have styrket sin evne til at lytte, spørge og skabe afklaring
  • Kunne bruge coaching til at styrke borgerens motivation og ansvar
  • Have udviklet sin evne til at afgrænse og positionere sig professionelt i relationen
  • Skabe en ramme, der styrker borgeren motivation og refleksion
  • Identificere og tydeliggøre mål, forhindringer og handlemuligheder
  • Benytte coachende spørgsmål og kommunikation i arbejdet med borgeren

Forventninger til kursisten 

  • At du deltager aktivt og reflekteret i undervisningen og øvelserne
  • At du arbejder med hjemmeopgaver mellem kursusdagene
  • At du møder op til alle supervisionsgange og er villig til at dele erfaringer fra praksis
  • At du er åben for at undersøge egne mønster, positioner og relationelle reaktioner

Kompetenceudvikling og forankring
Uddannelsen er designet til at skabe reel forandring i samtalepraksis – ikke blot ny viden.

Deltagerne lærer ikke kun at tale med borgeren på nye måder, men også at tænke om relationen og sine egne reaktioner med større klarhed.

Træning, feedback og supervision er centrale elementer, og der arbejdes løbende med hvordan coaching integreres i borgerkontakten, tværfaglig dialog og behandlingsplanlægning.

Der føres deltagerliste, og kursusbevis kræver minimum 90% deltagelse.

Succeskriterier

  • At coaching benyttes i praksis herunder;
  • At coaching-begreber italesættes i det tværfaglige team og benyttes i behandlingstilbuddene
  • At coachingmetoden og redskaber bruges i behandlingsplansarbejdet med borgeren og ses i journalnotater

 

Information om arrangementet

Dato og tid Tirsdag d. 11. november 2025 kl. 09:00 til onsdag d. 17. december 2025 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 4. november 2025 kl. 17:00

Sted KABS VIDENs Mødecenter
Christiansvej 2, 1. sal
2600 Glostrup

Arrangør

KABS VIDEN
Tlf. +45 45117500
kabsviden@glostrup.dk

Hop til start tilmelding