Hop til hovedindholdet

KABS VIDEN logo

CRAFT kursus


Dato og tid

Mandag d. 12. maj 2025 kl. 09:00 til tirsdag d. 13. maj 2025 kl. 15:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 5. maj 2025 kl. 23:00

Sted

Glostrup Idrætspark (Restauranten), Stadionvej 80, 2600 Glostrup Glostrup Idrætspark (Restauranten)
Stadionvej 80
2600 Glostrup

CRAFT kursus


Arrangementsbeskrivelse

CRAFT (Community Reinforcement Approach and Family Training)

Datoer: 12. og 13. maj 2025

Målgruppe
CRAFT kurset er rettet mod rusmiddelbehandlere i KABS´ fire afdelinger: Gentofte, Hvidovre, KASA og Valby.

Formål
Formålet med kurset er at introducere deltagerne til metoden Community Reinforcement Approach and Family Training (CRAFT) og give dem de nødvendige redskaber til at anvende metoden i deres arbejde med pårørende. Dette med henblik på at klæde deltagerne på til at inddrage de pårørende som en understøttende del af borgerens behandlingsforløb.

Gennem CRAFT-metodens strategier, som bygger på Motivational Interviewing og kognitiv adfærdsterapi, kan deltagerne hjælpe pårørende med at forbedre deres livskvalitet og mentale trivsel, samtidig med at de pårørende hjælpes til bedre at forstå og støtte deres nærmeste, der er i behandling, hvilket kan fremme positiv udvikling og motivation hos deres nære.

Kursets indhold
Kurset giver en grundig introduktion til CRAFT-metoden og dens forskellige elementer, som beskrevet i en komprimeret manual. Kurset er praktisk orienteret og indeholder blandt andet:

  • Introduktion til de centrale principper i CRAFT.
  • Øvelser i at styrke pårørendes kommunikationsevner og håndtering af udfordrende situationer.
  • Værktøjer til at identificere og ændre uhensigtsmæssige mønstre, der kan forhindre den borgeren med rusmiddelproblematik i at søge behandling eller medvirke til tilbagefald og evt. udeblivelse fra behandling.
  • Praktisk træning i anvendelse af konkrete redskaber til støtte for pårørende og til fremme af positive ændringer hos deres nære.

Læringsmål
Efter kurset vil deltagerne kunne:

  • Anvende CRAFT-metodens teknikker i arbejdet med pårørende til mennesker med alkohol- eller stofproblematikker.
  • Tilbyde støtte, der reducerer den psykiske belastning for de pårørende og øger deres livskvalitet.
  • Håndtere konfliktsituationer og stressende samtaler med pårørende på en professionel og empatisk måde.
  • Øge sandsynligheden for, at personer med rusmiddelproblemer bliver motiverede til at søge/fastholde behandling gennem pårørendes støtte og påvirkning
  • Opnå en dybere forståelse for pårørendes udfordringer, der kan bidrage til et udvidet borgersyn, så der skabes en mere helhedsorienteret tilgang, hvorigennem behandlingsindsatsen kvalificeres.

Forventninger til kursisten
Kursisten forventes at deltage aktivt i øvelser og diskussioner samt at have et åbent sind over for feedback og refleksioner i forbindelse med CRAFT-metoden. En vis erfaring med Motivational Interviewing og kognitiv adfærdsterapi vil være en fordel, men det er ikke et krav.

Træningsbane
Træningen foregår ved selve kurset gennem en kombination af praktiske øvelser og refleksion over cases inspireret af reelle situationer. Dette giver kursisten mulighed for at omsætte teori til praksis og udvikle de færdigheder, der kræves for at anvende CRAFT i arbejdet med pårørende. Øget viden og forståelse for pårørendes udfordringer kan være med til at udvide behandlernes borgersyn, så der skabes en mere helhedsorienteret tilgang, hvor både borgeren og de pårørende inddrages aktivt i behandlingsprocessen og herigennem kvalificere behandlingsindsatsen.

Derudover vil træningsbanen i høj grad bestå af deltagernes egen praksis, hvor de efter kurset kan fungere som CRAFT-gruppeledere og/eller facilitere individuelle CRAFT-forløb med pårørende i deres daglige arbejde. Kursisterne vil endvidere træne at have et særligt blik for, hvordan pårørende kan inddrages på en måde, der støtter både dem og borgeren. Dette indebærer både planlagte og uplanlagte situationer, da pårørende ofte kontakter behandlingsstedet direkte, eller fordi samtaler med borgeren naturligt fører til drøftelser om pårørende.

Kursisterne kan i ovenstående situationer, med afsæt i kurset, øve sig i at identificere de bedste tidspunkter og metoder til at inddrage pårørende og støtte dem på en måde, der både reducerer deres belastning og styrker borgerens motivation.

Succeskriterier
Kurset anses som en succes, når deltagerne:

  • Har opnået forståelse for og færdigheder i brugen af CRAFT-metodens redskaber.
  • Føler sig trygge i at anvende metoden i deres daglige arbejde.
  • Er i stand til at yde en effektiv og empatisk støtte til pårørende og derigennem øge sandsynligheden for, at deres nære fastholder eller søger rusmiddelbehandling - i både planlagte og uplanlagte sammenhænge.

Spørgsmål sendes til Pia Hendrichsen, pia.hendrichsen@glostrup.dk 

Husk at det skal aftales med din nærmeste leder, før du tilmelder dig et kursus.

Kurser giver viden, men først i praksis får man kompetencerne

Ret til ændringer forbeholdes.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

KABS VIDEN
Tlf: +45 45117500
kabsviden@glostrup.dk

Kontaktinformation til arrangør

KABS VIDEN
Tlf: +45 45117500
kabsviden@glostrup.dk